Udgivet i

Jeg/Vi skal have hund/hvalp

At vælge at få en hvalp, er en stor beslutning. En hvalp er som en rå klump dej – alt skal formes fra start! Her mener jeg ikke blot at lære hvalpen at være renlig, som i manges øjne er den eneste forskel på en hvalp og en voksen hund. ALT hvad hvalpen skal kunne forholde sig afslappet til i livet fremadrettet skal indlæres positivt! En hvalp lærer fra naturens side hvad der er trygt, og hvad den skal flygte fra. Det samme skal du lære den. Vi kalder det ”socialisering”, men i bund og grund handler det om at introducere alt hvad der kan og vil indtræffe i hvalpens liv positivt. Blot for at nævne de vigtigste områder; Alle mennesker (børn, unge, voksne, gamle og i alle størrelser og nationaliteter), andre hunde (alle racer i alle aldre), alle ting! (alt der forefindes i og udenfor hjemmet, kopper, tallerkner, kuglepenne, fjernbetjeninger, bøger, sko, sokker, gryder, lysestager , cykler, knallerter, biler, tog, skraldespande  – en uendelig liste), andre dyr ( køer, heste, får, grise, fugle, katte ) alle miljøer (by, skov, strand, land, park, tivoli, zoo, dyrlæge, campingplads, sommerhusområde, lejlighed, hus) alle lyde (støvsuger, grydelåg, boremaskine, plæneklipper, trafik, dørklokke, skraldemand, isbil, fyrværkeri ). Husk at hver hund, menneske, sted og ting KUN ER FREMMED 1 GANG! For en sikker indlæring, skal hvalpen møde mindst 100 indenfor hvert område! Nu tænker man ”jamen det er ingen problem, jeg har jo masser af tid”. Det er her vi oftest ser problemer, for det har I IKKE! Denne indlæring skal ske fra hvalpen er 3 uger – 12 uger gammel! – nemlig i hvalpens prægningsfase i dens mentale udvikling. Dvs. at hvis I har hentet en 8 uger gammel hvalp, har I kun 4 uger til at nå det i! Herefter ”lukker” hvalpens hjerne for, at koble nye positive indtryk sammen, således at de danner et erindringsbillede hvalpen kan bruge i fremtiden. Kort sagt kan man sige, at sker det ikke, er det svært bare at generalisere og så vil hunden opleve det den møder som noget nyt, og hver gang skulle danne et nyt indtryk, som ikke lagres så godt i erindringen, fordi erindringen i forvejen er indskrænket til næsten ingenting. Som en god hjælp, kan man lave sig et ”socialiseringsskema” man følger, så hvalpen bliver godt klædt på fra den er 8 uger gammel. Det kunne f.eks. se således ud pr uge:

Hvad på 1 uge Dag 1 Dag 2 Dag 3 Dag 4 Dag 5 Dag 6 Dag 7
Børn/voksne/ældre/ handikappede 4 3 4 3 4 3 4
Alle andre hunde 4 3 4 3 4 3 4
Ting – forskellige 10 10 10 10 10 10 10
Andre dyr 3 4 3 4 3 4 4
Andre steder/ miljøer 1 1 1 1 1 1 1
Dyrlæge/ hundefrisør / bil 1 1 1 1 1 1 1
Lyde 4 3 4 3 4 3 4

Jeg har med vilje skrevet dyrlæge, hundefrisør og bil på for sig selv, da det oftest er noget man kommer til at glemme. Find en dyrlæge og eventuelt en hundefrisør, som gerne ser jer komme på besøg ofte. Gør det til en hyggelig og rolig oplevelse for hvalpen, slap af og giv gode godbidder mens I er der. I behøver ikke andet, end at gå ind, lade hvalpen snuse, blive rørt ved og nusset af dyrlægen og hundefrisøren som giver den lidt lækre godbidder. På samme måde indlærer i bilen. Den skal blive et for hvalpen fantastisk sted at være. Tag den med ud at køre hver dag! Små korte ture i starten, hvor det eneste vigtige er, at hvalpen slapper af, måske med et lækkert kødben, eller på skødet af en passager. Tryghed og ro er vigtigt her.

Når der så er gået de 4 uger, er arbejdet langt fra gjort! Som det også gælder for voksne hunde, skal socialiseringen vedligeholdes. Dette skal dog ikke gøres i samme grad som indlæringen, men skal til gengæld gøres resten af hundens liv! Vi  mennesker er vanedyr, og det kan derfor være en god idé at lave et lignende skema for f.eks. en måned ad gangen. Det kunne f.eks. se således ud :

Hvad pr uge Uge 1 Uge 2 Uge 3 Uge 4
Børn/voksne/ældre/ handikappede ( her mener jeg kun fremmede) 7 7 7 7
Alle andre hunde ( her mener jeg kun fremmede) 7 7 7 7
Ting – forskellige 2 hver dag 2 hver dag 2 hver dag 2 hver dag
Andre dyr 2 2 2 2
Andre steder/ miljøer 1 1 1 1
Dyrlæge/ hundefrisør / bil Bil 3, Dyrlæge Bil 3 Bil 3, Hundefrisør Bil 3
Lyde 5 5 5 5

Ting, andre dyr, lyde, miljøer og bil skal blot vedligeholdes, dvs. at det ikke behøver være nye oplevelser for hunden, men blot de ting den måske allerede har mødt J

En anden meget væsentlig ting en hvalp skal lære, er bidehæmning. Hvalpe lærer dette af deres kuld søskende, hvis de vel og mærke vokser op sammen helt frem til de er kønsmodne. Da vi jo henter hvalpen når den er 8 uger, er dette selvsagt ikke muligt, og vi må derfor være medvirkende til at lære hvalpen dette ved at lade dem møde andre hunde hver dag. Bidehæmning betyder helt simpelt ”så hårdt/ blidt kan jeg bide for IKKE at skade”. Hunde er fra naturens side udstyret med et sprog og de vil gøre alt de kan for ikke at skade andre. Måden hvalpen lærer dette på er simpel: 2 hvalpe leger – den ene tager fat i den anden, som piber når den kan mærke det – som får den anden til at slippe øjeblikkeligt. Desto ældre hvalpene bliver, desto mindre kan de tage fat, før end den anden piber. Vi kan gøre det samme. Når hvalpen tager fat (i vores finger, øre, næse, fod etc.) siger vi ” au” eller laver et lille stille hyl som en hvalp ville gøre. Så snart hvalpen slipper, roser vi og kæler videre uden at hænderne flagrer rundt. Her handler det om at hvalpen lærer at vores hud er som det fineste porcelæn – den mindste berøring kan få det til at gå i stykker. Dette gøres trinvist, så vi trin for trin reagerer tidligere og tidligere når hvalpen tager fat.